:41:01
Han elskede at bokse.
Folk udenfor holdt øje med ham.
:41:05
Han skulle ud af hæren og lige til tops.
:41:09
En eftermiddag...
:41:11
boksede vi i gymnastiksalen.
:41:13
Altså som mellem venner.
:41:17
Han må have været ude af balance...
:41:19
for jeg slog ham...
:41:22
ikke med mere end en normal højre-cross.
:41:30
Han kom ikke op. Han rørte sig ikke.
:41:33
Han lå i koma en uge.
:41:36
Endelig vågnede han op.
:41:39
Men han var blind.
:41:46
Jeg besøgte ham på hospitalet
et par gange.
:41:51
Til sidst kunne jeg ikke komme tilbage.
:41:53
Sidste gang
vi begyndte at snakke om boksning...
:41:59
Han begyndte at græde.
:42:02
Da jeg så tårerne komme ud af de øjne,
der ikke kunne se...
:42:32
Jeg måtte fortælle dig det.
:42:34
Holmes talte med sine boksere i går aftes.
:42:36
Fra nu af vil de slå sig løs.
:42:38
De vil skubbe dig lige ind i fængslet,
hvis det behøves.
:42:41
Lad dem bare.
:42:43
Jeg vil prøve at hjælpe dig.
:42:45
Men jeg kan ikke gøre meget.
:42:47
Jeg vil ikke risikere mine grader.
:42:49
Jeg kan lide delingen.
:42:50
Det kan jeg også. Mærkeligt, ikke?
:42:53
Ja, det er mærkeligt.