:28:26
De kom.
Hvor det glæder mig.
:28:33
- Rachmaninov.
- Hans anden klaverkoncert.
:28:38
- Det er ikke rimeligt.
- Hvorfor dog ikke?
:28:42
Hver gang jeg hører den,
bryder jeg sammen.
:28:49
Må jeg sætte mig ved siden af Dem?
:28:53
Endelig.
:29:17
Den får mig til at ryste, til at gyse.
Jeg får gåsehud over hele kroppen.
:29:23
Jeg ved ikke, hvor jeg er,
hvem jeg er, eller hvad jeg gør.
:29:28
De må ikke holde op.
De må aldrig holde op.
:29:34
- Hvorfor holdt De op?
- Det ved De udmærket.
:29:39
- Hvorfor?
- Fordi...
:29:42
Fordi jeg tager Dem
i mine arme og kysser Dem -
:29:45
- meget hurtigt og meget hårdt.