:48:21
Farvel, min forgangne bror.
:48:38
Ind i den glødende ørken
:48:41
går manden, der engang gik
med konger, nu alene.
:48:46
Drevet fra den
kongelige magts tinde,
:48:49
frataget al rang
og alle jordiske ejendele,
:48:53
en svigtet mand
uden land og uden håb.
:48:58
Hans sjæl er i oprør, som de
varme vinde og det fygende sand,
:49:03
der pisker ham med
en formands pisks voldsomhed.
:49:08
Han drives fremad, altid fremad,
:49:12
af en ukendt gud
:49:15
mod et uset land.
:49:20
Ind i syndens smeltende ørken,
:49:23
hvor skildvagter af granit
står som tårne af levende døde
:49:27
og spærrer hans vej.
:49:29
Hver nat bringer
omfavnelsen af den sorte ensomhed.
:49:34
I vindens hånende hvisken
:49:37
hører han mørkets
stemmer, der giver ekko.
:49:55
Hans pinte sind overvejer, om
han ser gamle triumfer for sig