:22:07
Du kommer for sent.
:22:09
-Du er sygeligt præcis, Octavius.
-Cæsar! Ikke Octavius.
:22:16
Den titel skal man gøre
sig fortjent til, Octavius.
:22:21
Vi indkaldte til mødet for at dele
alle romerske provinser mellem jer-
:22:26
-som samkonsuler.
For Roms skyld.
:22:30
Vi ønsker på ingen
måde en ny borgerkrig.
:22:34
Nej, men han er arrogant, når han
tror, han kan efterfølge Cæsar.
:22:38
-Cæsar udpegede mig selv til arving.
-Du foregav at være værdig.
:22:42
Stille!
I var frænder i krigstid.
:22:46
Vi forventer, at I er frænder
i fredstid og styrer riget sammen.
:22:51
Holder han sig på sin side,
holder jeg mig på min.
:22:55
-Jeg tager østen med Ægypten.
-Naturligvis.
:22:58
Hvem er mere egnet til at styre det
dekadente og luksuriøse land?
:23:03
Men jeg har forretninger der.
:23:06
Vil du undgå en borgerkrig,
holder du dig fra Ægypten!
:23:11
Du kan få alt andet.
Det er mit sidste bud.
:23:17
Udmærket. Jeg tager Spanien,
Gallien og Afrika.
:23:23
Så er vi enige. Antonius får østen,
Octavius får vesten.
:23:29
Cæsar, mener jeg.
Er vi enige?
:23:38
Det afhænger af...
:23:43
En privat pagt mellem to
magter kan være skrøbelig.
:23:48
Vores nye venskab
kræver en mere-
:23:53
-personlig garanti.
:23:58
-Hvad mener du?
-En mere bindende forbindelse.