1:49:11
Dette virker mâske...
1:49:14
som et ensomt sted at efterlade ham.
1:49:19
Men han er ikke alene.
1:49:22
Fordi...
1:49:24
mange af hans slags hviler her med ham.
1:49:30
Praerien...
1:49:32
var som en mor for hr. Andersen.
1:49:36
Han tilhorte den.
1:49:40
Den tog sig af ham, mens han levede...
1:49:50
og den plejer ham...
1:49:54
mens han sover.
1:50:22
Hvad?
1:50:38
Hvad laver du?
1:50:58
Vi ville ikke gore det pâ den mâde,
men vi vidste, De ikke ville give os dem.