Marathon Man
prev.
play.
mark.
next.

1:42:01
– Må jeg se på en tre–karat diamant?
– Hvorfor?

1:42:06
Hvis De bare vil kigge,
så kig på vinduer.

1:42:09
– Jeg var interesseret i ...
– Først skal der være tillid.

1:42:12
Så jeg tager
den her tre–karat sten.

1:42:15
Vi tager den hen
til en uafhængig vurderingsmand.

1:42:18
Hvis han ikke sværger, at jeg
nærmest forærer den her sten væk, –

1:42:23
– så må jeg bare få mig en ny svoger.
1:42:26
Jeg vil gøre Dem en stor tjeneste.
1:42:28
– Kan De ikke sige, hvad den er værd?
– Jeg sælger ren værdi.

1:42:33
De svarer aldrig!
1:42:52
Jeg er kun interesseret
i kvalitetsædelsten.

1:42:55
– På størrelse med min fingernegl.
– Så taler De seks karat, sir.

1:42:59
– Snarere.
– Ville det være en hindring?

1:43:03
– 15.000.
– 15 ...

1:43:07
Per karat, naturligvis.
1:43:11
– Naturligvis.
– Jeg kender Dem.

1:43:14
Ja, måske. Jeg er selv ret god
til at huske ansigter.

1:43:18
– Jeg kender den mand.
– Christopher Hesse. Goddag.

1:43:20
Christopher Hesse. Goddag.
Vent, lad mig tænke mig om ...

1:43:26
Jeg tror ... De må have besøgt
vores antikvitetsforretning i London.

1:43:34
– Nej, det var ikke der.
– Nej? Men De har da været i London.

1:43:37
– Men jeg tror ikke ...
– Hesse i Golders Green, siden 33.

1:43:42
Da vi slap ud af Tyskland.
1:43:45
– Vores butik er helt fashionabel nu.
– Jeg har altid villet besøge London.

1:43:50
Skynd Dem,
mens den stadig er der.

1:43:54
Tak for Deres tid. Beklager.
90.000 er alt for meget for mig.

1:43:59
Så fashionabel er vores lille butik
heller ikke. Tak.


prev.
next.