2:05:03
Man er nødt til
at gøre rædslen til sin ven.
2:05:06
Rædslen og moralsk skræk -
2:05:10
- er ens venner.
Hvis de ikke er ens venner -
2:05:14
- så er de ens fjender,
som skal frygtes.
2:05:17
Sande fjender.
2:05:24
Jeg kan huske,
da jeg var i specialstyrkerne.
2:05:31
Det er... som om
det var tusind århundreder siden.
2:05:38
Vi drog ud
til en lejr for at vaccinere -
2:05:43
- nogle børn...
2:05:48
Vi forlod lejren -
2:05:51
- efter at vi havde vaccineret
børnene mod polio.
2:05:56
En gammel mand kom løbende.
Han græd. Han kunne ikke se...
2:06:03
Vi tog tilbage,
og de var kommet -
2:06:06
- og havde hugget
hver eneste vaccineret arm af.
2:06:12
Der lå de i en bunke.
En bunke af...
2:06:18
... små arme.
2:06:20
Og... jeg kan huske...
2:06:25
... at jeg græd...
2:06:28
Jeg tudede...
som en gammel kone.
2:06:36
Jeg ville rykke mine tænder ud.
Jeg vidste ikke, hvad jeg ville.
2:06:41
Jeg vil huske det.
Jeg vil aldrig glemme det.
2:06:46
Så slog det mig...
2:06:50
... som blev jeg skudt...
skudt med en diamant.
2:06:55
En diamantkugle
lige gennem panden.