:13:00
- Det kunne ende med ægteskab.
- Hun må afsted i morgen. Skål.
:13:07
Der er du jo, skat.
Vi skulle lige til at gå.
:13:20
- Men det er jo at tigge.
- Tigge? Sikke noget vrøvl.
:13:25
De er familie.
:13:28
Hvis de var i nød,
ville jeg tage imod dem uden at kny.
:13:32
Man må tage det sure med det søde.
:13:36
Du må besøge hende og bede hende
hjælpe os udvores problemer.
:13:40
Hvis hun overhovedet tager imod mig,
var det rigeligt, om hun var venlig.
:13:45
- Du kan ikke forvente hjælp.
- Din skønhed kan overtale enhver.
:13:52
Jeg vil hellere have et arbejde.
:13:56
Durbeyfield, du bestemmer,
om hun skal tage afsted.
:14:06
Nå, min pige. Vil du besøge denne
fornemme kvinde fra vores slægt?
:14:12
- Helst ikke, far.
- Hun vil ikke!
:14:15
Mine børn skal ikke stå i
taknemmelighedsgæld til fremmede.
:14:20
Jeg er overhoved i den
mest noble grenfamilien, -
:14:24
- og jeg må tænke på min stolthed.
:14:31
Alt det praleri om dine forfædre.
Kan de måske købe os en ny hest?