1:22:06
Sa alle de sma humoristiske ting
og den sorte humor...
1:22:13
Jeg ved ikke,
om man laver det for sig selv
1:22:17
eller for publikum.
1:22:21
Mange gange
fatter publikum det slet ikke,
1:22:24
men de er sjove at lave.
1:22:31
Det, hun ser pa her,
1:22:35
er en projiceret skærm,
1:22:39
som reflekteres i vinduet,
og her er vi...
1:22:43
Det er optaget baglæns...
1:22:45
Hun bevæger hovedet tilbage
ind i en synkroniseret ramme
1:22:49
ligesom i starten.
1:22:51
Nu skaber hun sig selv om
i lufthavnen.
1:22:58
Det skulle have været
1:23:03
kattemenneskenes drømmeliv,
1:23:07
og hvor hun indser, hvem hun er.
1:23:13
Det er New Orleans' lufthavn,
hvor hun kom ind første gang.
1:23:17
Sa gar hun igennem døren
1:23:19
ind i den kulisse,
vi brugte til prologen.
1:23:29
Vi matte farve alt sandet orange.
1:23:34
Det viste sig at være
en slags forureningsstof.
1:23:39
Vi matte lukke i nogen tid,
1:23:42
fordi folk blev vrede over det
og blev syge af det.