:30:06
Nej, jeg giver ikke op nu.
Jeg er kommet så langt.
:30:14
- Jeg klarer det fint.
- Selvfølgelig gør du det.
:30:18
Men det bliver meget værre
fra nu af.
:30:22
- Hvorfor er du så bekymret for mig?
- Tja, det er jeg. Det er det hele.
:30:27
Sød ung pige,
forfærdeligt sort fangehul.
:30:32
- Du kan lide smykker, ikke?
- Hvorfor?
:30:36
Hvis du hjælper mig med at klare labyrinten,
vil jeg give dig dette.
:30:43
- Du kan lide det, ikke?
- Nogenlunde.
:30:49
Jeg skal sige dig noget.
Giv mig det armbånd.
:30:52
- Og så vil jeg vise dig vejen ud.
- Det ville du gøre alligevel.
:30:56
Hvilket ville gøre det en
meget fin gestus fra din side.
:31:01
Hvis du ikke vil tage mig ind til midten,
så tag mig så langt som du kan.
:31:07
- Hvad er det forresten?
- Plastik
:31:13
Jeg lover ikke noget, men...
:31:16
Jeg vil tage dig så langt, som jeg kan.
Derefter må du klare dig selv, ikke?
:31:23
Plastik.
:31:30
Denne vej.
:31:37
Forbandede kosteskab.
:31:42
Jeg kan ikke have ret hele tiden.
:31:48
Her er den. Kom så.
:31:57
Denne vej.
:31:59
- Lad være med at fortsætte.
- Gå tilbage, mens du kan.