:13:00
Du er fyldt 30 år,
og du er den sidste Soubeyran.
:13:06
- Begynder du nu igen?
- Lad mig tale ud. Det er din fejl.
:13:12
Jeg fortsætter, til du har forstået.
Vi var landets største familie.
:13:19
- Når bedstefar havde fødselsdag...
- Var der 30 til bords.
:13:24
Og alle Soubeyraner
havde guld gemt i deres huse.
:13:29
- Folk var ærbødige.
- Ikke min fejl. Det er skæbnen.
:13:34
Der findes ingen skæbne.
:13:36
Kun spøgefugle tror på skæbnen.
Det er de gamles skyld.
:13:42
Af stolthed og for pengenes skyld,
giftede de sig kun med hinanden.
:13:51
Det er usundt for kaninerne, og
det er ikke godt for mennesket.
:13:57
Og se, hvad det gav os.
To idioter og tre selvmordere.
:14:03
Og her sidder vi to.
:14:07
Jeg regnes ikke med længere.
Du er Soubeyran-familien nu.
:14:13
Beder du mig om at gifte mig?
Hvorfor er du så ikke gift?
:14:19
Det lå ikke til min karakter.
:14:23
Jeg tænkte nok på det,
men jeg drog til Afrika som soldat.
:14:34
Og da jeg kom tilbage...
:14:38
Hvis nogen havde givet mig et barn,
ville jeg omgående have giftet mig.
:14:43
Men sådan gik det ikke.
:14:46
Jeg var som et frugttræ, der
blomstrer, men ikke giver frugt.
:14:52
- Så du vil have, at jeg gifter mig?
- Det skal du.
:14:57
- Men hvorfor?
- Hvorfor? Og det spørger du om!