:33:00
Så går vi gennem minefeltet.
Det forventer vi ikke.
:33:03
Det kan ikke lade sig gøre. Der er mange
Spetnatz-kommandoposter. Vi er kun så mange.
:33:10
Vi har mistet mange mænd, men vi
mister flere, hvis vi går den vej.
:33:14
Jeg behøver ikke mange mænd.
:33:16
Hvad vil du gøre?
:33:19
2 mand hjælper mig gennem
minefeltet, og to hjælper mig tilbage.
:33:23
Hvis det sker, sovjetfolk vil komme
her igen, og endnu flere vil dø.
:33:29
-Jeg kan ikke vente.
-Det er du nødt til.
:33:35
-Så gør jeg det alene.
-Så vil du dø.
:33:41
Så dør jeg.
:33:48
Vent. Gå ikke.
:34:00
Mit navn er Masoud. Du må ikke dømme os, før
du ved, hvorfor vi ikke kan hjælpe.
:34:09
De fleste Afghanere er meget stærke. Og vi
lader os ikke blive drevet væk fra vores land.
:34:17
Vores børn dør af landminer og giftgas.
:34:22
Og vores kvinder bliver
voldtaget og slået ihjel.
:34:25
Sidste år i Diamant-dalen, længere
ude, blev 6000 afghanere slået ihjel.
:34:33
Gravide kvinder blev sprættet
op, og deres spædbørn blev brændt.
:34:40
Det blev gjort, så de ikke skulle
kæmpe mod den næste generation af afghanere.
:34:45
Men ingen skriver noget i aviserne.
:34:50
Her ser du Allahs Mujehanin-soldater.
:34:56
Hellige krigere. For os
er dette en hellig krig.