Dead Poets Society
prev.
play.
mark.
next.

1:29:05
Du er bare så irriterende!
1:29:40
Hvis ikke dragt
og skabning narrer mig -

1:29:45
- ser jeg den skælmske, kåde trold
i dig, der kalder sig Nis Puk.

1:29:50
Det vel træffe sig. Den muntre
nattesværmer, det er mig.

1:29:54
Jeg morer Oberon, han ler,
når snild en fed og vægelig hingst -

1:29:59
- jeg lokke vild, når jeg
som kælen hoppe vrinsker blidt.

1:30:04
I en kællings krus jeg lurer tit, et
velstegt æble lig og med hop flyr -

1:30:09
- mens hun drikker, imod læben op,
så øllet fra den visne hage flyder.

1:30:14
Han er dødgod.
1:30:17
...og bump, væk er jeg,
og hun falder på sin gump -

1:30:20
- og skriger hjælp
med host og hark og hvin.

1:30:25
Og hele flokken bliver
helt syg af grin -

1:30:28
- og ler til tårer,
sprutter, bander på -

1:30:33
- at bedre løjer kan man ikke få.
1:30:36
- Men pst! Der kommer kongen!
- Og dronningen. Bare han var borte.

1:30:46
Så nægt mig derfor ikke dette leje,
for elskovs leg går ej forbudne veje.

1:30:52
Med ordspil kan Lysander sig klare.
1:30:54
Det var jo taktløst, grimt, ja f øj,
såfremt jeg påstod, Lysander løj...


prev.
next.