:29:00
Ja, det gjaldt både mig og Henry Bowers.
:29:02
Er der ikke en der kan fortælle mig,
at han blev kørt over af et tog.
:29:08
Så heldig var han ikke. Vi du se
Henry, så sidder han på Juniper Hills.
:29:11
Ja, lige siden han indrømmede at han
havde myrdet alle børnene.
:29:14
Han var dernede sammen med os.
Nede i kloakken.
:29:16
Han ville slå Stan ihjel.
:29:18
Han ville slå os alle ihjel.
:29:19
Da de trak ham ud,
var hans hår blevet hvidt.
:29:22
Han snakkede om et skarpt lys
og en klovn.
:29:24
Og ingen troede ham...
:29:26
Ikke før han sagde han havde
dræbt alle børnene.
:29:28
- Og vi sagde ikke noget.
- Ikke et ord.
:29:31
Men det var morderen,
og vi stoppede det.
:29:35
Det troede vi,
at vi gjorde.
:29:46
Henry!
Henry Bowers!
:29:54
Heroppe, min dygtige ven.
Heroppe!
:30:01
Du hjalp mig engang,
husker du det?
:30:04
Du jagtede de unger.
Du fik næsten ram på dem, Henry.
:30:09
Vil du ikke ha' endnu en chance?
:30:12
Du skal tilbage, Henry, og gøre
arbejdet færdigt. Dræb dem alle.
:30:18
For min skyld, Henry.
Dræb dem alle, Henry.
:30:23
Dræb dem alle! Dræb dem alle!
Dræb dem alle!
:30:34
Nå venner...
:30:35
... det har været
rigtig fornøjeligt.
:30:38
Jeg skal nå et fly
i morgen kl. 6.
:30:40
Richie, du rejser da ikke?
:30:41
Beverly, ønsker du eventyr?
:30:44
Du har en ide om at du vil genoplive
et mareridt.
:30:47
Jeg holder meget af dig, men hold mig
udenfor. Jeg vil sove lidt, -
:30:51
- og i morgen rejser jeg herfra.
For altid.
:30:54
Jeg vil huske jer alle med glæde.
:30:57
Richie, vi er alle skræmte.
Det skal du ikke skamme dig over.