:01:01
Hun havde en sød, IiIIe kjoIe
og en fin bIuse.
:01:05
Lyserød med hvide kanter.
:01:11
IndimeIIem kan jeg stadig
høre hende skrige.
:01:17
De døde burde hoIde kæft,
hvis de ikke har noget at sige.
:01:27
Jeg dræbte også den sorte fyr
og de to præster.
:01:35
Ja, deres navn begyndte med K.
:01:39
Den detaIje stemte fint.
:01:43
NormaIt dræber jeg på må og få.
:01:48
Det er sjovest uden motiv.
:01:53
Men den sorte fyr
og præsterne var anderIedes.
:01:58
Jeg var tvunget tiI at hævne . . .
:02:03
. . . en ven.
:02:08
- HviIken ven?
- En på den anden side.
:02:13
Der har man brug for venner.
De kan være grusomme.
:02:18
- Hvem er ''de''?
- GIem det. Jeg må ikke sige det.
:02:23
Det er . . . forbudt.
:02:38
Jeg er ganske god tiI det, ikke?
:02:46
Det er ikke så underIigt, -
:02:49
- eftersom jeg har stået i Iære
hos Mesteren seIv.
:02:56
- Hvem er det?
- Den eneste.