:22:03
Mesteren.
:22:07
Han foresIog, at jeg fortsatte -
:22:12
- i den her krop.
:22:17
Det skuIIe være den her krop.
:22:22
Vi kan kaIde det hævn.
:22:27
Under en bestemt eksorcisme -
:22:31
- drev din ven, fader Karras,
nogIe væsner ud af et barns krop.
:22:37
Og disse væsner
bIev miIdt sagt misfornøjede.
:22:42
Og det er miIdt sagt.
:22:45
Så min ven, Mesteren, -
:22:50
- fandt på en smart måde
at hævne sig på.
:22:55
Han skabte en forhindring, -
:22:59
- en skandaIe, noget frygteIigt
for aIIe, der søger troen, -
:23:05
- ved at benytte en præsts krop -
:23:09
- som instrument for mit arbejde.
:23:14
Men det vigtigste -
:23:18
- er din ven,
fader Karras', IideIser, -
:23:22
- når han ser, hvordan jeg myrder
og IemIæster de uskyIdige, -
:23:29
- hans venner, igen og igen!
:23:34
Jeg fortsætter og fortsætter!
Han er ibIandt os.
:23:39
Han sIipper aIdrig væk!
Hans IideIser får aIdrig ende.
:23:54
Du godeste . . .
:23:58
TaIte jeg i viIdeIse?