:33:02
Pete?
:33:05
Hvis jeg kan holde manuskriptet
enkelt, to-tre dage.
:33:15
Herligt. Her sidder jeg til middag
med en smuk kvinde midt i Afrika.
:33:21
- Mere champagne?
- Ja tak.
:33:25
Må vi få én til flaske champagne,
når De har tid?
:33:29
- Ja. Tak, sir.
- Tak.
:33:32
De forkæler tjenerne frygteligt.
:33:35
Det fortjener de,
så godt som de spiller fodbold.
:33:38
Nu er de umulige i dagevis.
:33:41
Mon dog? Jeg tror, de kan kende
forskel på sport og virkelighed.
:33:47
- Nå, mrs. MacGregor...
- Margaret.
:33:50
Margaret.
Margaret, savner De London?
:33:55
Ja, det gør jeg faktisk.
:33:57
Jeg savner mere at være på landet.
:34:00
Især om vinteren,
når hundene har færten af noget...
:34:04
- Ride gennem et smukt landskab...
- Jeg er enig.
:34:07
Jeg er heller ikke vild med London.
Jeg blev træt af byen under krigen.
:34:13
Jeg nød det faktisk under krigen.
Folk opførte sig så storslået.
:34:17
Ikke alle var lige artige.
De forlod sikkert aldrig West End.
:34:22
Det er ikke sandt.
Jeg lavede en film om blitzen.
:34:26
Jeg var alle vegne.
:34:27
De har næppe været meget i Soho,
hvor jeg boede.
:34:32
- Hvorfor siger De det, søde?
- Jeg synes, folk der var ækle.
:34:36
Der var frygtelig mange jøder
i det kvarter.
:34:38
- Mrs. MacGregor.
- Margaret.
:34:41
Margaret. Jeg er jøde.
:34:45
- Vel er De ej.
- Jo, jeg er.
:34:47
- De laver sjov med mig!
- Nej, jeg laver ikke sjov, Margaret.
:34:52
Jeg er jøde.
:34:55
Det tror jeg ikke på.
:34:58
Jeg burde ikke sige det, men
på det punkt havde Hitler helt ret.