1:12:01
OK.
1:12:03
Bare OK?
1:12:06
Han var sikkert en Casanova sammenlignet
med stakkels, gamle Winston.
1:12:10
- Hvad var der i vejen med Winston?
- Åh, kære.
1:12:12
Winston forestilling om forspil
var "Effie, læg dig i stilling."
1:12:19
Det var Daniels spontanitet
og energi, som jeg faldt for.
1:12:23
Virkelig?
1:12:24
Alle andre jeg kendte var
så organiserede, så planlagte.
1:12:29
Ligesom jeg selv.
1:12:31
Men Daniel var så vidunderlig anderledes og
morsom. Han kunne altid få mig til at grine.
1:12:36
Jeg har altid sagt:
vejen til et solidt ægteskab er latter.
1:12:40
Men efter nogle få år,
holdt alting bare op med at være morsomt.
1:12:44
- Hvorfor?
- Jeg arbejdede hele tiden.
1:12:48
Og han var altid uden arbejde.
Jeg så knap nok børnene.
1:12:52
Hvis jeg kom tidligt hjem for at være
sammen med dem, ville noget altid gå galt.
1:12:55
Huset ville være et rod,
og jeg var nødt til at rydde op.
1:13:00
Han vidste det aldrig, men mange
nætter... græd jeg mig i søvn.
1:13:06
Virkelig?
1:13:10
Sandheden er, at jeg ikke kunne lide
hvem jeg var, nåeg var sammen med ham.
1:13:14
Jeg blev den her skrækkelige person.
1:13:17
Jeg ville ikke have, at mine
børn voksede op med sådan en mor.
1:13:22
Når jeg ikke er sammen
med Daniel, er jeg bedre.
1:13:26
Og... Jeg er sikker på, at han er bedre,
når han ikke er sammen med mig.
1:13:31
Man ved aldrig...
1:13:34
Hvad jeg mente var... sagde du
nogensinde noget til ham, kære?
1:13:40
Daniel kunne aldrig lide
at tale om noget alvorligt.
1:13:49
Jeg plejede at sige, at Daniel kunne gøre alt.
Bortset fra at være alvorlig.
1:13:55
Men igen, jeg var alvorlig
nok for os alle sammen.