1:42:04
Jeg benægter ikke mit eget ønske om
at vende synden mod synderen.
1:42:09
Jeg troede kun,
du myrdede uskyldige mennesker?
1:42:14
Uskyldige!
Er det din spøg?
1:42:18
Et fedtbjerg.
1:42:19
En frastødende mand,
der knapt kunne stå.
1:42:22
Man ville pege ham ud på gaden
og håne ham i fællesskab.
1:42:26
Hvis man så ham, mens man spiste,
ville man miste appetitten.
1:42:31
Og advokaten. I jeres stille sind
må I takke mig for ham.
1:42:35
En mand,
der viede sit liv til -
1:42:38
- at tjene penge på at lyve
ved enhver given lejlighed -
1:42:43
- for at holde mordere
og voldtægtsmænd på gaden.
1:42:47
En kvinde, hvis indre var så grimt,
at hun ikke kunne leve -
1:42:51
- hvis ikke hendes ydre var smukt.
1:42:55
En narkopusher
og pæderast.
1:42:59
For ikke at glemme
den pestbefængte luder.
1:43:04
Kun i sådan
en rådden verden -
1:43:06
- kan du kalde dem uskyldige
uden at fortrække en mine.
1:43:12
Men det er sagens kerne.
1:43:16
Vi ser en dødssynd
på hvert gadehjørne -
1:43:19
- og i hvert hjem,
og vi tolererer det.
1:43:22
Fordi det er hverdagskost.
Det er ligegyldigt.
1:43:27
Vi tolererer det morgen,
middag og aften.
1:43:32
Men det er slut nu.
1:43:36
Jeg statuerer et eksempel.
1:43:40
Og mine handlinger vil
blive analyseret -
1:43:43
- og gransket -
1:43:46
- og fulgt op
i al fremtid.
1:43:53
Storhedsvanvid.
1:43:56
- Du burde takke mig.
- Hvorfor, John?