:59:09
Hvad er der dog galt, kæreste?
:59:12
Willoughby?
Hvad er der hændt?
:59:17
Tilgiv mig.
Jeg er blevet sendt ...
:59:22
Lady Allen har øvet den formuendes
ret over for en afhængig slægtning.
:59:27
- Hun sender mig til London.
- Her til formiddag?
:59:33
Hvilken skuffelse. Deres ærinde
holder Dem vel ikke borte længe?
:59:39
Hvor venligt, men jeg vender nok
ikke straks tilbage til Devonshire.
:59:45
- Jeg kommer kun én gang årligt.
- Kan De vente på vores invitation?
:59:52
Mine forpligtelser er sådanne, at ...
Jeg vover ikke at smigre ...
1:00:00
Hvor tåbeligt at tøve sådan.
Jeg vil ikke martre mig selv.
1:00:05
Willoughby, kom tilbage!
1:00:08
Bed Betsy om at lave
en kop te til Marianne.
1:00:13
- Hvad er der galt, min ven?
- Stil ingen spørgsmål.
1:00:24
- De må have skændtes.
- Det er usandsynligt.
1:00:30
Måske misbilliger lady Allen
hans hengivenhed for Marianne.
1:00:35
- Og så har hun fundet på det her.
- Hvorfor sagde han det så ikke?
1:00:40
- Det ligner ikke Willoughby.
- Hvad mistænker du?
1:00:44
- Hvorfor var han så skyldbetynget?
- Har han blot spillet komedie?
1:00:52
- Nej. Han elsker hende bestemt.
- Selvfølgelig!
1:00:56
Har han forsikret hende,
at han kommer tilbage?