1:21:02
Der kan man bare se.
1:21:09
En strid mellem elskende bilægges
hurtigt. Det brev gør udslaget.
1:21:15
Jeg må af sted. Jeg håber, han ikke
lader hende vente meget længere.
1:21:22
Det smerter at se hende så fortabt.
1:21:27
Sikke en velkomst.
Edwards familie gav mig.
1:21:31
De har ikke fortalt, hvor venlig Deres
svigerinde er. Og Robert, så beleven!
1:21:37
Det er måske et held, at ingen af dem
kender til Deres forlovelse.
1:21:51
"Kære frøken, det er mig en gåde,
hvordan jeg kan have såret Dem."
1:21:58
"Jeg agter Deres familie, men
har jeg fået Dem til at tro på mere, -
1:22:03
- bebrejder jeg mig for mit letsind."
1:22:07
"Mine følelser tilhører en anden. -
1:22:10
- og det er med dyb beklagelse, jeg
returnerer Deres breve og Deres lok."
1:22:16
"Jeg forbliver etc.
John Willoughby."
1:22:23
Kæreste ...
1:22:27
Det er bedre, end hvis det vedblev
i måneder, før han brød forlovelsen.
1:22:35
Vi er ikke forlovet.
1:22:38
Jeg troede,
han havde givet dig en slags løfte.
1:22:43
- Han er ikke så ussel, som du tror.
- Sagde han, at han elskede dig?
1:22:50
Ja! Nej ... lkke ligeud.
Det blev antydet, men aldrig sagt.
1:22:58
Nu og da troede jeg det, men nej.
Han har ikke brudt noget løfte.