1:18:01
Det ved jeg. Jeg sagde ting, jeg
ikke burde have sagt. Hun blev vred.
1:18:05
- Bare et kærlighedsskænderi.
- Et hvad?
1:18:08
- Mener du, at du og den pige...?
- Hvorfor ikke?
1:18:11
Umuligt.
Du hører til i modeverdenen.
1:18:13
Vi er kolde, kunstige
og uden medfølelse.
1:18:16
- Hvordan kan du være forelsket?
- Jeg er familiens sorte får.
1:18:19
Hvad med min kollektion?
Jeg kan ikke vise den uden hende.
1:18:23
- Tøjet blev syet til hende.
- Dette bliver min ruin!
1:18:26
Hun skal nok dukke op.
Pigen har integritet.
1:18:28
Hun har en masse gode egenskaber.
Hun spilder dem bare ikke på os.
1:18:32
Jeg var henne på cafeen.
Der er hun ikke.
1:18:35
Hvor er hun så?
1:18:36
Hun er på sit hotel,
men tager ikke imod beskeder.
1:18:39
Jeg bestak receptionisten til at lade
mig kopiere hendes telefonbeskeder.
1:18:44
"Kl. 10.15: Dick Avery ringede."
1:18:48
"Kl. 11.30: Dick Avery ringede."
1:18:51
"Kl. 12.16:
Professor Flostre ringede."
1:18:56
Den lede, lille undermåler!
1:19:00
"Vi holder en aften
med international filosofi, poesi-
1:19:04
-sang og meditation i aften
i min salon."
1:19:07
"Det ville glæde mig at se Dem.
Emile Flostre."
1:19:11
Det er der, hun vil være i aften.
1:19:13
Så viser hun ikke min kollektion.
Jeg er ruineret.
1:19:15
Jeg går hen til Flostre i aften
og får hende med tilbage.
1:19:18
Tag en med, der ikke har følelser med
i spillet. Mig for eksempel.
1:19:21
I slipper aldrig ind.
1:19:23
Empaticalister er meget følsomme
over for fjendtlige vibrationer.
1:19:27
Så lad os forvandle os
til et par venlige vibrationer.
1:19:30
Til vi er inde. "Kan du ikke slå dem,
så bliv en af dem."
1:19:42
- Ser jeg lurvet nok ud?
- Ja. Hvordan ser skægget ud?
1:19:45
- Fuld af udstråling.
- Kom.
1:19:56
Der.
1:19:57
Ah! Monsieur og
Madame Barker fra Florida.