:01:01
i hab om at overleve
en eventuel ny galskab...
:01:04
der kunne frarove dem
den smule, de havde tilbage.
:01:08
Dengang holdt han sig
for sig selv.
:01:10
Et ensomt vidne til det kaos,
der herskede.
:01:15
Selve jorden
var blevet offer for sindssygen.
:01:19
Han fortalte om
3-ars-vinteren...
:01:21
og om den forurenede sne,
der bestandig faldt.
:01:25
Han sa havet.
Goldt, forgiftet, doden naer.
:01:28
Og folk betragtede himlen
i seksten lange ar...
:01:31
og bad til, at de store lunger
ville virke pa ny.
:01:35
Han sagde, at det var, som om
havet drog et lettelsens suk.
:02:17
Mange stiller koretojet nu.
:02:50
Det var da fandens!
:02:54
Du ved, jeg skal
tjekke det forst.