:55:01
Jeg vidste, at jeg ikke ville komme til,
at skrive historie...
:55:05
og, at der er mere i livet end det
du kan købe for en dollar...
:55:09
og sælge igen for to.
:55:11
Jeg håbede, at skabe noget,
som kunne bruges...
:55:15
til at holde den højeste levestandard med.
:55:17
Og hvad jeg erfarede var, at...
:55:21
jeg ønskede, at overbringe nyhederne
til omverdenen.
:55:25
Og jeg ønskede, at bringe dem usminkede.
:55:29
Jo mere vi ved om hinanden,
jo større chance er der for at overleve.
:55:33
Selvfølgelig, så ville jeg have et udbytte.
Du kan ikke overleve uden, men...
:55:38
John Bontecou er ren fortjeneste.
:55:42
Hvis jeg gav ham lov til at opsluge
Parrish Kommunikationer...
:55:46
og et par andre efter os...
:55:48
For at kontakte omverdenen...
:55:50
må du igennem John Bontecou.
:55:54
Ikke nok med,
du skal betale ham for dette...
:55:56
langt mere vigtigt, er, at du er nødt til,
at være enig med ham...
:56:01
At udsende nyheder er et privilegium
og et ansvar.
:56:05
Og det er ikke til udnyttelse.
:56:08
Parrish Kommunikationer har
fortjent til dette privilegium.
:56:11
John Bontecou ønsker, at købe det.
:56:16
Som formand...
:56:19
bede jeg jer om at indvillige.
:56:21
Dette selskab er ikke til salg.
:56:30
Det lyder som om, du har afsluttet emnet.
:56:32
- Tak.
- Det var så lidt.
:56:34
Jeg er ked af, at jeg har skiftet mening.
:56:37
Det er din ret, Bill.
Men udfra vores behov...
:56:39
udfra vores behov for at vokse,
udfra fremtiden...
:56:43
at sammenslutningen med John Bontecou
er lige så sikker som døden og skat.
:56:47
- Død og skat?
- Ja.
:56:49
Død og skat?
:56:52
- Hvilken mærkelig sammenligning.
- Et ordsprog, hr. Black.
:56:55
- Efter hvem?
- Det vedrører ikke sagen.
:56:57
Men hvorfor sagde du det så?