1:30:00
Du ved intet om din far, som jeg ikke ved.
1:30:05
Intet.
1:30:06
Og forstår bedre.
1:30:12
Man giver tilladelser,
når man har været gift længe...
1:30:15
som man ikke troede, man ville give.
1:30:19
Som ung siger man:
"Jeg vil aldrig tolerere...
1:30:22
"det ene eller det andet."
1:30:24
Men tiden går, skat.
1:30:26
Når man har sovet sammen
tusind nætter...
1:30:29
og man har lugtet som babyopkast...
1:30:32
og man har set sin krop
falde sammen og blive blød...
1:30:35
og man nogle nætter har tænkt:
"Jeg holder ikke til det længere."
1:30:39
Men man vågner næste morgen...
1:30:41
der lugter af kaffe i køkkenet...
1:30:43
børnene har selv redt deres hår...
1:30:46
man ser på sin mand, og nej...
1:30:48
han er ikke den, man troede han var.
1:30:53
Men han er dit liv.
1:30:56
Og børnene og alt du gør,
er bygget op omkring ham.
1:31:00
Det er dit liv. Det er også din historie.
1:31:02
Fjerner du ham, er det som at klippe
hans ansigt ud af alle billeder.
1:31:06
Man laver bare et stort hul
der ødelægger alt.
1:31:12
Man kan være hård.
1:31:15
Og man kan være dømmende.
1:31:17
Kun med de to ting
kan man lave rod i sin tilværelse.
1:31:20
Jeg vil sige det til dig om ti år.
1:31:23
Når jeg tænker på, at det meste
du har lært kommer fra din far...
1:31:27
sårer det mig et tænke på, hvor lidt...
1:31:31
-jeg har fået gjort.
-Mor, lad vær...
1:31:33
-Ja.
-Lad os ikke tale om det.
1:31:35
Jeg vil tale. Lad mig tale.
1:31:38
Din far lader mig ikke tale.
Han siger, det gør mig oprevet.
1:31:41
Og du lader mig ikke tale. "Mor, tal ikke."
1:31:43
Kun Brian lader mig tale. Han er her aldrig.
1:31:46
Jeg vil tale, før jeg dør.
1:31:47
Jeg vil sige ting...
1:31:50
Dybe tanker, uden at du tysser på mig.
1:31:53
-For det jeg siger, sårer dig.
-Mor.
1:31:57
Jeg er træt af at blive tysset på.