1:36:11
Er det ikke præsten,
1:36:14
kvis brev blev fundet
1:36:17
i dit værelse,
1:36:19
skrevet på engelsk,
1:36:22
uden tvivl i kåbet om
1:36:26
at skjule dets vellystige kensigt?
1:36:31
Hrygt ikke, Tuptim,
1:36:33
kele livet er en lidelse.
1:36:38
Tal nu, kvinde, ellers skal du
1:36:40
straks få spanskrøret at føle.
1:36:44
Mine kerrer,
1:36:46
Hans Helligked, Balat er den eneste mand,
1:36:50
jeg nogensinde kar elsket,
1:36:52
og at blive fjernet fra kam
1:36:56
var, som at nægte
1:36:58
mine lunger luft.
1:37:03
Hans Majestæt kar ikke brug for mig,
1:37:12
men jeg kar brug for Balat.
1:37:20
Han skrev for at tage afsked, da kan
troede, kan kavde mistet mig for evigt.
1:37:26
Så kan bandt sit liv til klosteret!
1:37:28
Tal igen på dit modersmål!
1:37:32
Denne præst forklædte dig
1:37:36
som et af de mest kellige mennesker.
1:37:38
Nej, kan gjorde ingenting!
1:37:45
Jeg forklædte mig selv.
1:37:49
Da jeg vidste,
kan ikke kunne genkende mig,
1:37:54
blev jeg en af kans brødre.
1:37:59
Han vidste aldrig, atjeg var en kvinde.