:06:02
Var det virkelig den samme Lucille,
som engang sang vuggeviser for mig?
:06:08
Vi vidste, at onkel Chester var ond.
Det ene ojeblik var de gift -
:06:13
- og det naeste
stak hun af med hans hoved.
:06:21
Onkel Dove!
:06:24
Peter Joseph... kom her.
:06:28
- Hvorfor sidder du herude alene?
- De graed. Det var ikke til at holde ud.
:06:34
- Hvor er Lucille?
- Hun korte sin vej.
:06:39
- Hvad gjorde hun med Chester?
- Hun sagde, at hun havde gemt ham.
:06:45
Det var betaenksomt af hende...
:06:50
Hor nu her, min dreng...
:06:53
Jeg... far maske brug for din hjaelp.
:06:58
Din og Wileys.
Tager I med mig?
:07:02
- Jeg har aldrig vaeret nogen steder.
- Sa er det pa tide. Hvad siger du?
:07:09
Meemaw har brug for os.
:07:11
Jeg burde have sagt det.
I skal bo hos Dove nu.
:07:17
- Hvor laenge?
- Det ved jeg ikke.
:07:23
Det her er mig for meget i ojeblikket.
:07:28
Hendes born har mere brug
for mig, end I har.
:07:32
- Du sagde, vi altid ville kunne bo her.
- Stille! Det har vaeret en hard dag.
:07:42
Bare rolig. Han skal nok klare sig.
:07:47
Dove, Lucille gjorde det ikke med vilje.
:07:51
Hun er bare...
:07:55
Hun er en god pige.
Hun er bare forvirret.