:55:00
Han hedder Vivian Thompson.
:55:09
- Er nogen nogensinde flygtet?
- Tænk nu ikke på den slags.
:55:14
- Jeg taler ikke om mig.
- Det er ikke så vanskeligt.
:55:21
Når man har været her så længe
som jeg, lærer man stedet at kende.
:55:27
Gå nu i seng.
:55:46
- Hej, hvad hedder du?
- Ruby!
:55:50
Jeg må gå nu.
:55:52
Ruby!
:55:55
Du skal i skole.
Mor har travlt.
:56:00
Han er derude
på jagt efter en ny pige.
:56:04
Ved du, hvad hun
hedder, doktor? Ruby.
:56:09
- Hvilken farve er Ruby?
- Ruby er ikke en farve, men en pige.
:56:15
Rød... Hvorfor er du
så optaget af den farve?
:56:19
Jeg er ikke optaget, men besat.
Han giver mig drømme, bid for bid.
:56:26
- Hvorfor gør han det, Claire?
- Måske er han ensom, doktor.
:56:34
- Ved du, hvad han hedder?
- Ja, han hedder Vivian Thompson.
:56:41
Han blev efterladt i byen,
som ligger under vand.
:56:44
Han kom hertil, boede på mit værelse,
og han giver mig drømme.
:56:50
Hvorfor tror du, han gør det?
:56:53
Fordi han vil holde op. Han vil
have, at jeg skal standse ham.
:56:58
- Det lyder vel psykotisk.
- Det sagde du, ikke jeg.