:04:01
Fay og Arthur Barringer,
Sydneys mor og far.
:04:05
Da politiet med møje og besvær
lagde to og to sammen -
:04:10
- svor Fay Barringer, at hun ikke
havde vidst, geværet var ladt.
:04:15
Hun truer mig altid,
men geværet er ikke ladt.
:04:18
- Har De ikke ladt geværet?
- Hvorfor skulle jeg det?
:04:22
En dreng, som boede i bygningen,
og som så lidt til Sydney Barringer -
:04:27
- sagde, at han seks dage forinden
havde set geværet blive ladt.
:04:33
Skænderierne og volden blev
for meget for Sydney Barringer.
:04:38
Han vidste, at forældrene sloges
og besluttede sig for at stoppe det.
:04:44
Han sagde, de skulle slå hinanden
ihjel, for det var det eneste, de ville.
:04:49
Og han ville hjælpe dem.
:04:52
Sydney springer ud i 9. sals højde.
Forældrene skændes nede på 6. sal.
:04:59
Vådeskuddet rammer Sydney
i maven, da han flyver forbi vinduet.
:05:05
Han dør på stedet, men styrter
videre blot for at lande -
:05:10
- i et sikkerhedsnet
til vinduespudserne -
:05:13
- som havde reddet ham,
hvis det ikke var for hullet i maven.
:05:18
Fay Barringer blev sigtet
for mord på sin søn -
:05:22
- og Sydney Barringer blev opført
som meddelagtig i sin egen død.
:05:26
Efter undertegnedes ringe mening
var det ikke bare noget, der skete.
:05:31
Det kan ikke være
"sådan noget, der sker".
:05:35
Det må det simpelthen
bare ikke være.
:05:38
Jeg kan ikke sætte ord på det.
Det var ikke tilfældighedens spil.
:05:43
Næh, nej. Den slags
mærkværdigheder sker hele tiden.