:32:00
som patient.
:32:03
Chokerer det dig?
:32:05
Lidt. Jeg mener,
for mig virker du ret normal.
:32:10
Ja,... Jeg forsøger.
:32:15
Så,
:32:17
besøger du ofte din mor?
:32:22
Gør det dig bange?
:32:26
Hvad mener du?
:32:27
Det er helt normalt at være bange
for at man skal blive som sine forældre.
:32:32
Naturligvis!
:32:33
At jeg er ti gange mere udsat for at blive
sådan end de fleste andre mennesker.
:32:37
Jeg vil ikke patronisere dig.
:32:40
Men,
:32:42
er du bange for det?
:32:50
Rachel,
:32:53
på en måde har du mistet din mor
:32:57
og nu har du også mistet en ven.
:33:00
Det at miste mennesker kan være
:33:03
meget smertefuldt og ensomt.
:33:20
- Hvis du har lyst til at snakke...
- Nej!
:33:31
Undskyld. Jeg...
:33:34
Jeg kom til at skubbe til den.
:33:36
Jeg så ikke at du skubbede til den.
:33:45
Jeg ved det.
:33:48
Jeg ved hvad du gjorde ved hende.