:12:00
Så går vi.
:12:02
Tak fordi du reddede mig.
:12:10
Reddede dig?
:12:12
Tror du, jeg reddede dig?
:12:17
Forkert.
:12:21
Jeg så bare, du ikke var
pakket ordentligt ind, min kære.
:12:27
Stå stille!
:12:29
Max, du vælger sløjfe.
:12:32
Vil du sætte en finger på?
:12:34
Hallo! Hallo!
:12:40
- Cindy?
- Far!
:12:43
Far!
:12:47
Hvad hulen?
:12:49
Skat.
:12:51
Cindy?
:12:53
Far! Det var utroligt!
:12:54
Du har øvet dig i at pakke gaver ind!
:12:58
Jeg er så stolt af dig.
:13:02
Det kalder jeg jul!
:13:03
Hvem der bare vidste søde Cindy at råde.
:13:07
Hun tumlede nu med en uløst gåde.
:13:10
"Den onde Grinch reddede mig,
hvordan mon det ku' ske?
:13:13
"Måske var han ikke så ond."
:13:16
Måske. Ja, måske.
:13:22
Der er ingen lys i huset.
Mor er nok på indkøb.
:13:25
Jeg er så glad for, I er hjemme.
:13:27
Jeg kan mærke det, Lou. I år sker det.
:13:31
Når alle spørger, hvem der har det flotteste
julelys i Hvemstad og omegn...
:13:36
svarer de: "Fru Betty Lou Hvem!"
:13:40
Er det ikke lysekronen fra spisestuen?
:13:43
Det er for sagens skyld, skat.
:13:45
Og Cindy? Vil du være mors lille hjælper...
:13:48
og hente pæren fra lyset i køleskabet?
:13:51
- For den har jeg vist glemt.
- Gør det bare.
:13:58
Hvert år plejer Martha May Hvemier
at have det flotteste lys.