:30:02
Og De gentager i et væk
ord som...
:30:05
- ''Brystvorte'' og ''pikstav'' .
- Ja, det tog på kræfterne.
:30:09
Og så ringe en åndsbredde.
Kun det laveste hos mennesker.
:30:13
Jeg skriver om de evige sandheder,
som binder menneskeheden sammen.
:30:20
Vi æder, skider,
knepper, slår ihjel og dør.
:30:23
Vi forelsker os også. Bygger byer
og komponerer symfonier.
:30:28
- Hvorfor ikke skrive om det?
- Det er ingen moralsk afhandling.
:30:33
Er formålet med kunst ikke
at hæve os over dyrene?
:30:36
Det er Deres pligt, pastor.
Ikke min.
:30:40
Laver De det her nummer igen,
må jeg inddrage Deres privilegier.
:30:47
Det er ham doktoren, ikke?
Han vil bemægtige sig Deres plads.
:30:53
Det er mere end Deres skriveri,
der står på spil.
:30:57
- Ministeriet truer os med lukning.
- Det kan de da ikke mene.
:31:02
- Deres pennestrøg afgør vor skæbne.
- Ja, det er mægtigere end sværdet.
:31:07
Jeg har jo andre at tage hensyn til.
:31:10
Uden Charenton står de
uden hjem, klæder og mad.
:31:14
Lad de tåber dø på gaden,
som det var naturens hensigt.
:31:20
Også med Dem?
:31:24
Jeg har været god mod Dem, marquis.
:31:28
Jeg har ladet Dem gå tur om foråret
og stukket Dem en ekstra pude.
:31:33
Jeg har drukket vin med Dem
og leet af Deres vulgariteter.
:31:38
Nu må De lytte til mig. For Deres egen
og hele Charentons skyld.
:31:44
De er jo også poetisk.
Måske skulle De gribe pennen.
:31:48
- Har jeg Deres ord?
- Oprigtig talt... De sårer mig dybt.
:31:54
Hvad nytter Deres rehabilitering,
hvis jeg, når jeg overgiver mig, -