:52:15
OK, OK.
:52:18
OK, OK, OK!
:52:25
For jeg starter,
skal l huske et par ting.
:52:30
Nummer et: Du ma forblive rolig.
:52:33
lkke?
:52:35
Og nummer to: Du ma ikke vise frygt.
:52:39
- Laer det, laer det.
- For hajerne...
:52:42
Ser l, hajerne kan sanse den frygt.
:52:45
Lige sa let som de kan sanse blod.
:52:49
Sa den kom efter mig.
:52:51
Ligesom jeg vidste, den ville.
:52:53
Ligesom naturen havde foreskrevet.
:52:55
Dens gab vidt abent.
:52:59
Raekkevis af knivskarpe taender glimtede
under vandet som takkede diamanter.
:53:05
Dens rygfinne fejede frem og tilbage,
idet den gik efter draeberbiddet.
:53:10
Jeg svaerger ved Gud,
:53:12
at hele mit liv
viste sig for ojnene af mig.
:53:16
Virkelig. Jeg kunne intet
tilbyde undtagen ren refleks.
:53:20
Ren refleks og menneskehedens basale
drift mod overlevelse, som skriger:
:53:26
''Nej! Jeg vil ikke do i dag!''
:53:34
l det ojeblik vidste jeg,
at det var enten hajen eller mig.
:53:38
Hajen vidste det.
:53:40
Jeg vidste det.
:53:43
Men i guder!
:53:45
Det er intet personligt, OK?
Sadan er verden bare. Det er naturen.
:53:52
Men hvis jeg husker korrekt,
:53:56
i det sidste glimt i dets ojne