Vatel
prev.
play.
mark.
next.

:53:05
- som han har beæret
med sin intimitet?

:53:09
- Deres hørelse fejler ikke noget.
- Sig til Monsieur...

:53:13
Jeg citerer Descartes,
som jeg engang kendte:

:53:17
´´ Ingen sjæl er så svag,
at den ikke kan overvinde lidenskab.´´

:53:23
Han er mig bekendt ikke
tilhænger af Descartes.

:53:28
- Han vil bare have en stund med Dem.
- Så send ham en hilsen.

:53:33
Den afslører mere om mig,
end hvis jeg underkastede mig ham.

:53:38
Sig, at vi begge må leve
med en svøbe.

:53:44
Et begær efter det fuldkomne,
det storslåede, det fuldendte.

:53:54
Det er derfor,
han flyver fra blomst til blomst, -

:53:58
- og det er derfor,
jeg ikke giver min sjæl til nogen.

:54:02
Hvor længe tror De, der går,
før det kommer fyrsten for øre?

:54:06
Ikke ret længe, hvis De skynder Dem.
:54:10
Kæreste Vatel, vi hænger alle sammen
som en model af verdensrummet.

:54:16
Solkongen er centrum, Conde
en planet, og jeg hans måne.

:54:20
Tror De,
der findes nogen egentlig frihed?

:54:23
Jeg må naturligvis tale med Conde.
:54:26
Hvis jeg undlod at gøre det,
ville det være... egoistisk.

:54:39
Bourdelot! Hvad laver De
med madame de Montausiers fugle?

:54:43
Hun forærede mig dem.
Jeg gemmer dem til banketten.

:54:49
- Hvis fyrstens gigt bliver værre.
- Hvorfor det?

:54:54
Fyrstinden bad de Montausier om
at ofre sine fugle, men hun nægtede.


prev.
next.