:03:03
Måske ikke.
Jeg var blevet forladt før.
:03:07
James ' holdkammerater, der vidste
hvor sårbar en forfatter er -
:03:11
- gav deres følsomme,
blide besyv med.
:03:15
Hvad fanden er der galt
med jer katolikker?
:03:21
Skal vi nu ikke prøve
at være konstruktive?
:03:25
- Howard, hvad siger du?
- Jeg hadede den.
:03:28
Hans historier
giver mig selvmordstanker.
:03:32
Det var ikke videre konstruktivt.
:03:40
- Ja, Hannah?
- Måske har vi misforstået det.
:03:43
Hannah Green. Hun var talentfuld
og boede hos mig.
:03:47
Hun var klog og venlig -
:03:50
- og gik altid i røde cowboystøvler.
Jeg havde aldrig set hende uden.
:03:56
Han respekterer os nok til
at glemme os. Det kræver mod.
:04:00
Fint formuleret, Hannah.
Lad os slutte med det.
:04:04
Husk Ordfestivalen i weekenden.
:04:08
De, der kører VlP'erne
til cocktailpartyet -
:04:11
- skal være hos rektor
senest halv seks.
:04:17
Tak for det.
Klarer han den?
:04:23
- Ja, det tror jeg. Hvad med dig?
- Mig? Ja. Hvorfor?
:04:28
Jeg ville bare være sikker.
:04:35
Gider du slukke lyset?
:04:46
Det var rart at sidde i bilen. Alene.
Så jeg kunne klare tankerne.
:04:56
Det var tid til Ordfestivalen,
universitetets forfatterplapreton.