1:00:03
l har åbenbart en fælles skæbne.
1:00:28
De holder dig travlt beskæftiget.
1:00:35
Jeg tog den her i køkkenet.
Den er fra receptionen.
1:00:38
Jeg tænkte, fru Filipova
ville sætte pris på den.
1:00:42
Hun bliver henrykt.
Det er sødt af dig.
1:00:45
Der er meget mere, hvis du er sulten.
1:00:49
Du er jøde, ikke?
1:00:51
Der er intet i vores religion,
der forbyder os at spise stør.
1:00:55
Min far havde en forudanelse
om alt det her.
1:01:00
Mener du krigen?
1:01:02
Han forstod, at hadet
til jøderne stak dybt.
1:01:06
Han sparede op for at kunne
købe jord i Palæstina.
1:01:10
Han sagde, at det var
vores eneste virkelige hjemland.
1:01:14
Det eneste land,
vi havde pligt til at forsvare.
1:01:18
Han krævede,
at jeg lærte at bruge en riffel.
1:01:21
At jeg lærte at skyde.
1:01:27
Jeg ved, at man i krigstid bør
glemme sine personlige følelser
1:01:31
men jeg vil bede
dig om en tjeneste.
1:01:34
- Naturligvis. Hvad som helst.
- Jeg vil gerne forflyttes igen.
1:01:42
Hvad er der sket, Tanja?