:43:02
Ærgerligt,
at efternavnet er udvisket.
:43:06
Det var hans tommelfinger! Han
tværede navnet ud med fingeren.
:43:13
Nej, det er bare min spøg.
:43:16
Sådan er det med karbonpapir.
Derfor ville Amerika ikke vide af det.
:43:20
- Er det hendes adresse?
- Den er syv år gammel.
:43:23
Spørg bygningens administrator,
hvem der boede der for syv år siden.
:43:30
Tak.
:43:43
- Hvorhen?
- Hvor skal vi hen?
:43:47
- Kør os til et sted i New York.
- Hvabehar?
:43:50
- Lige hvor du vil.
- Det er ikke en adresse!
:43:54
- Har du ikke bestilt hotel?
- Nu må du ikke blive vred.
:43:58
- Jeg nægter simpelthen at tro det.
- Hvilket kvarter?
:44:02
- Jeg ville sige det på flyet.
- Det var virkelig lurvet!
:44:07
- Jeg er ikke tankelæser!
- Vent, Eve!
:44:14
Du var aldrig taget med,
hvis jeg havde sagt sandheden.
:44:19
Hvad er meningen?
Helt ærligt forstår jeg dig ikke mere.
:44:24
Sig noget til mig. Et eller andet,
der giver bare lidt mening.
:44:31
Under hele flyveturen har jeg
kigget ud ad vinduet og tænkt.
:44:37
Ikke på min forlovede, men på en fyr,
jeg mødte for hundrede år siden.
:44:43
Min eneste erindring om ham
er et sløret billede på nethinden.
:44:50
Det var kun få sekunder.
Et brudstykke.
:44:53
Og det var lige netop
i det tidsrum -
:44:58
- universet kun eksisterede
for at føre os sammen.