:25:02
Og så er det
op til mig...
:25:08
at introducere jer...
:25:11
for Greven af Monte Cristo
endnu engang.
:25:13
I ser, jeg havde frækheden
til at bede greven....
:25:17
at give mig lov til
at holde fødselsdagstalen for Albert.
:25:20
Jeg var så insisterende, at
vores storhjertede vært,
:25:23
følte sig nødtvunget til at give op
hans faderlige ret...
:25:26
for at tilpasse en gæst,
:25:29
selv en så kedelig
som mig.
:25:31
- Ahh.
:25:33
Unge Albert
har lært meget...
:25:36
af den assistance
jeg gav ham i Rom.
:25:38
Da jeg kom til tunnellerne,
:25:40
så jeg skurkene,
som havde bundet Albert til væggen,
:25:43
truede med at skære hans
finger af og sende den til hans far...
:25:46
som bevis på hans bortførelse.
:25:48
Men dog!
:25:50
Drengens svar til alt dette var...
"Gør jeres værreste."
:25:57
Livet er en storm,
min unge ven.
:26:00
Du vil danse
i solstrålerne, et øjeblik,
:26:02
for at blive kastet på klipperne
det næste.
:26:05
Det der gør dig til en mand...
:26:07
er hvad du gør
når stormen kommer.
:26:10
Du må kigge ind i stormen
og råbe, ligesom du gjorde i Rom,
:26:14
"Gør jeres værreste...
:26:17
for jeg vil gøre mit."
:26:19
Så vil skæbnen kende dig
ligesom vi kender dig,
:26:23
som manden,
Albert Mondego.