1:17:00
Jeg kan se at det kan være hårdt
for en kvinde med...
1:17:02
med hvad? hvad....
med dine talenter, at vide...
1:17:05
at hun ikke kan bedømme sin egen tilstand.
1:17:08
Hvem skal så bedømme den?
1:17:10
Du har en fortid.
1:17:13
Du har en fortid. Vi tog dig med til Richmond
fordi du har en fortid med tyveri...
1:17:18
humørsvingninger, blackouts,
og hører stemmer.
1:17:22
Vi tog dig med hertil, for at skåne dig fra de
forfærdelige skader, du ville påføre dig selv.
1:17:28
Du har prøvede at slå dig selv ihjel to gange.
1:17:33
Jeg lever hverdag med den trussel.
1:17:35
Jeg startede.... vi startede trykkeriet
ikke kun for...
1:17:39
trykkeriet skyld, ikke kun for det.
1:17:41
Men, fordi du havde brug for en ressource
til fordybelse og som et hjælpemiddel.
1:17:46
Jeg behøver et arbejde.
1:17:48
Det blev lavet for dig.
1:17:50
Det var lavet for dit velvær.
1:17:53
Det var lavet af kærlighed.
1:17:58
Hvis jeg ikke kendte dig, ville jeg kalde dette
utaknemlighed.
1:18:01
Er jeg utaknemlig?
1:18:03
Kalder du mig utaknemlig.
1:18:08
Mit liv er blevet stjålet fra mig.
1:18:13
Jeg lever i en by, som jeg ikke
ønsker at bo i...
1:18:18
jeg lever et liv, jeg ikke ønsker.
1:18:25
Hvordan er det sket?
1:18:40
Det er på tide at vi flytter
tilbage til London.
1:18:47
Jeg savner London.
1:18:51
Jeg savner livet i London.
1:18:55
Det er ikke dig der taler, Virginia.
1:18:58
Det er et aspekt af din sygdom...
Det er min stemme.