White Oleander
prev.
play.
mark.
next.

:02:02
...ikke en lugt, ikke engang
farven på skyen...

:02:06
...har aldrig nogensinde været så
skarp som det var da det tilhørte hende.

:02:11
Jeg ved ikke hvordan man udtrykker at
være med en der er så farlig...

:02:16
... var den sidste gang jeg følte mig i sikkerhed.
:02:55
Santa Anas fik varm blæst fra
ørkenen det efterår.

:02:59
Kun oleanderne kunne trives.
:03:06
Måske var det vinden som fik min
mor til gøre som hun gjorde.

:03:10
Hvis det var, havde jeg ikke vidst det.
Dengang levede jeg i hendes skygge.

:03:17
Hun var den smukkeste kvinde jeg
nogensinde havde set.

:03:21
Det synes alle
når de er små..

:03:24
... men hun var den smukkeste kvinde
de fleste havde set.

:03:30
Han kom ind i vores liv uden varsel.
:03:34
Først ignorerede hun ham.
Han var ikke hendes type.

:03:38
Vi morede os over hende, af hans ihærdighed.
:03:41
"Lad aldrig en mand overnatte,"
sagde hun. Undskyld aldrig, forklar aldrig.

:03:48
Hun brød alle sine regler.
Og det ændrede alt.


prev.
next.