1:16:05
Gudfader. De to kunne have
slået dig til plukfisk.
1:16:10
Var det så vigtigt,
at du skulle gøre et nummer ud af det?
1:16:13
Livet er uretfærdigt.
De to har muskler, vi to har vid.
1:16:18
Senere, når vi sidder trygt
på en lille café, -
1:16:22
- kan vi skrive en bidende satire
og udlevere alle deres svagheder -
1:16:26
- og grine godt og grundigt
af de to idioter.
1:16:29
Men indtil da
har deres råstyrke overmagten.
1:16:33
Hvor skal du hen?
1:16:36
Hvorfor stopper du?
1:16:39
Hvad skal du?
1:16:41
Hvorfor er vi kørt tilbage?
Hvad skal du med den der?
1:16:48
Du godeste!
1:17:02
Lad os komme væk, Dobel!
1:17:05
Du er syg i hovedet.
1:17:10
Start så bilen.
1:17:29
Jeg så tilbage på dagen
med blandede følelser.
1:17:32
Jeg var overbevist om,
at Dobel var splitterravende sindssyg.
1:17:36
Men mærkeligt nok
beundrede jeg ham også.
1:17:40
Jeg ville bare være lusket væk.
1:17:43
Men han fandt sig ikke i det.
Han gjorde modstand.
1:17:46
Der er altid nogen,
der vil gøre modstand.
1:17:49
Og som han siger,
bunder det hele altid i fascisme.
1:17:53
Ville jeg knække under tortur?
Formodentlig.
1:17:56
Dobel siger, at nazisternes
forbrydelser var så uhyrlige, -