:12:01
Og hvad har jeg gjort mod min søn
Miss Ross?
:12:05
Ingenting.. Jeg prøvede at forbedre
begrænsningerne i mig selv!
:12:10
Mig selv... Ikke ham!
:12:13
Kan du forstå?
:12:15
For at forbedre på naturen,
min natur.. Viden om sig selv.
:12:19
Det er den eneste vej til sandheden,
:12:22
som giver mennesket magten til at
gå ud over guds grænser.
:12:27
Ved du hvad der er ud over dine grænser?
:12:30
Andre mennesker..
:12:32
Alt hvad du har giver Bruce er frygt.
:12:37
Frygten for livet.
:12:42
Frygt.
:12:45
Måske Miss Ross.
:12:49
Og også ensomhed.. Ja.
:12:55
Jeg føler begge dele.
:13:01
Men jeg har levet.
:13:03
Fuldt ud.. Engang.
:13:08
Jeg var så forelsket.
:13:11
Og hun ville så gerne have et barn.
Mit barn..
:13:23
Jeg kunne sige fra det øjeblik hun fødte
:13:26
At det ikke var søn jeg havde givet hende..
:13:29
Men noget andet..
Måske et monster.
:13:33
Jeg skulle have stoppet det dengang
Men jeg var nysgerrig..
:13:38
Og det blev mit fald..
:13:41
Og mens jeg så dette lille liv folde sig ud..
:13:45
Begyndte jeg at forstille
mig det frygtelige ved det.
:13:49
Og min nysgerrighed, blev erstattet
:13:52
af medlidenhed..
:13:58
Men de fjernede min chance for at
kurerer ham. Din far smed mig ud..