1:11:04
Det må du undskylde, Ann.
1:11:07
Jeg ved ikke, hvorfor jeg
fortalte dig det. Tak for kaffe.
1:11:11
Jeg må hellere gå.
Undskyld...
1:11:14
Vil du komme til middag
i næste uge?
1:11:18
- Mener du det?
- Ja, det ville jeg virkelig gerne.
1:11:22
Pigerne vil elske det. Du skal
fortælle resten af havfruehistorien.
1:11:30
Det vil jeg meget gerne,
og den historie er lykkelig.
1:11:36
Tusind tak.
Det vil jeg gerne.
1:11:44
Læs noget for mig.
Læs noget op, som du læser for tiden.
1:11:48
Jeg læser en meget sørgelig bog
for tiden.
1:11:52
Smuk, men sørgelig.
1:11:55
Ikke som den, jeg har hørt.
- Fortæl mig den.
1:11:59
Nej, det gør mig bare ked af det.
1:12:03
Du vil ikke fortælle den,
fordi den hører til dit liv.
1:12:07
- Og du vil ikke indvie mig i det.
- Jeg kan lide, at du ikke spørger.
1:12:12
Jeg spørger ikke,
fordi jeg har lært at lade være.
1:12:18
Når man betragter nogen
indgående -
1:12:24
- ser man måske halvtreds procent af,
hvem de er.
1:12:30
Ønsket om at lære resten at kende
ødelægger alt. Det har jeg lært.
1:12:37
Hende, der tog dine møbler,
har givet dig en lærestreg.
1:12:41
Ja, det er, hvad hun
har efterladt mig.
1:12:47
Skal jeg virkelig læse noget op?
1:12:50
Ja, læs noget for mig.
1:12:53
Okay.
Vælg noget.