Seabiscuit
prev.
play.
mark.
next.

:11:02
Hvorfor ikke?
Han er god til det.

:11:05
Fordi han kun er 16 år.
- Og?

:11:09
Og... han skal gøre sig fortjent til den.
:11:14
Ok.
:11:18
- Ok, stille.
- Alle kender den.

:11:22
Ingen kender Longfellow.
Dickinson.

:11:28
"Vi ved aldrig hvor høje vi er..."
:11:33
Det ved jeg.
Ja, det ved jeg.

:11:36
Jeg ved det.
Nå, men?

:11:41
"Vi ved aldrig hvor høje vi er
før vi bliver bedt om at rejse os".

:11:45
- Godt.
- Rigtig godt, John.

:11:48
"Og så, hvis vi holder os til planen,
vil vores højde nå skyerne."

:11:51
- Udmærket.
- Ja, det er rigtigt godt.

:12:03
- "Heltemodet..."
- Nå, ja.

:12:06
Nå, ja. "Heltemodet..."
:12:08
"Heltemodet vi fremsiger...
:12:11
... "vil være en daglig ting..,
:12:14
Det er også rigtigt.
"Gjorde ikke os selv en lille ting,..

:12:19
... for at frygte at være konge.
:12:29
Du burde ride den.
Du kendte digtet.

:12:33
Ja. Men han ser så perfekt ud derude,
gør han ikke?

:12:38
Jo, det gør han.
:12:42
Det er poesien
lige der, Agnes.

:12:45
Det er poesien.
:12:50
Tak fordi i ville komme.
:12:53
Jeg kom her for 15 år siden
med 21 cent i min lomme.

:12:56
Jeg ved at mange af os ved dette bord
havde det på samme måde.

:12:59
Og, i ved.
Jeg kan ikke lade være med tænke på...


prev.
next.