:33:06
Du godeste.
:33:10
- Pølses automatiske telefonsvarer.
- Det er Davidssons kone, ikke?
:33:14
- Du er nu i kø...
- Ja.
:33:18
- Hvem var det?
- Hvor ulækkert.
:33:21
- Billy? Han bliver så let sur.
- Gunnar, sluk for det griseri.
:33:26
Ja.
:33:31
Hold så op med den larm,
eller jeg ringer til politiet!
:33:36
Jeg kender ham, og han kender mig.
:33:39
Og han kender ikke kun mig,
men også Gunnar og min mor.
:33:43
Sådan ter man sig måske i Stockholm,
men her i Värmland vil vi have ro.
:33:46
Forstår du? Der er måske
ikke nogen skrevne love om stilhed -
:33:52
- men her er der en usynlig lov om,
at man ikke må larme -
:33:57
- og at man har respekt
for andre mennesker.
:34:00
Det var dejligt, du slukkede.
Du er ikke et dårligt menneske.
:34:05
Jeg overreagerer bare.
:34:08
Jeg skulle bare af med nogle ting.
Tak, fordi du lyttede.
:34:21
Jeg gider ikke høre om landsbytosser.
Sig, du er skyldig.
:34:25
Nej. Der var mange indblandet.
:34:31
De er for syge. De fleste
forbrydelser begås af normale.
:34:36
De er normale. De er totalt normale,
almindelige mennesker.
:34:40
Forestil dig en lørdag aften herinde.
:34:44
Og så ser du alle menneskene
foran dig.