The Human Stain
prev.
play.
mark.
next.

:12:04
Der har du din bog, Nathan.
Må jeg kalde dig Nathan?

:12:08
- Hør her, dekan...
- Bare Coleman. Titlerne er fortid nu.

:12:13
Jeg beklager, men...
jeg skriver fiktion...

:12:17
Det bliver en ny
"Kandidaten fra Manchuriet".

:12:21
De myrdede sgu den forkerte!
På grund af ét ord.

:12:25
Gespenster!
:12:27
Gespenster!
:12:29
Det er jo ikke til at tro.
Nu skal du høre.

:12:35
Min far var værtshusholder
i New Jersey.

:12:40
Han var den eneste
jødiske værtshusholder i East Orange.

:12:44
Han nåede kun til syvende klasse.
:12:46
Men han gik meget op i
præcist ordvalg.

:12:49
Og jeg holder stadig fast i
hans anskuelse.

:12:55
Må jeg have lov at foreslå,
at du selv skriver den bog?

:13:03
Det burde jeg måske gøre.
:13:12
Jeg må hellere gå.
Må jeg spørge om noget?

:13:16
Hvorfor gemmer du dig
midt ude i skoven?

:13:19
- Gemmer mig?
- Er det ikke det, du gør?

:13:28
Hvad er det nu,
det hedder i en græsk tragedie?

:13:32
Når helten erfarer, at alt,
hvad han ved, er forkert?

:13:36
Det hedder peripeti eller peripeteia.
Der er frit valg.

:13:42
Det er mig.
:13:46
Du spiller vel ikke gin-rommy?
:13:52
Og sådan begyndte
mit venskab med Coleman Silk.

:13:56
Og sådan kom jeg ud af
mit tilbagetrukne liv -

:13:59
- alene i en hytte ved en sø.

prev.
next.