1:28:17
- Du vover på at besøge mor igen.
- Walter...
1:28:21
Du ringer ikke, du skriver ikke.
1:28:24
Jeg vil aldrig se dit hvide fjæs igen.
1:28:34
Og Deres mor adlød Walter?
1:28:36
Alle mænd i vores familie,
min far og mine brødre, -
1:28:40
- er yderst beslutsomme.
1:28:43
Ja, det gjorde hun.
Men det gjorde jeg ikke.
1:28:47
Jeg ringede til ham for to dage siden.
Det var hans fødselsdag.
1:28:52
Dagen efter han blev dræbt.
1:28:55
Jeg bebrejder ikke Walter noget.
Han ville beskytte mor.
1:29:00
Lykkedes det?
1:29:03
Lige før hun døde,
talte hun i vildelse.
1:29:09
Hun blev ved med at sige:
1:29:11
"Sygeplejerske, få mig på toget.
1:29:15
Jeg har et sygt barn derhjemme."
1:29:21
Ved De,
hvorfor Deres bror tog sin afsked?
1:29:24
Jeg forstår,
at han blev anklaget for racisme.
1:29:29
Det slår da alt.
1:29:32
For at bruge ordet "gespenster".
1:29:35
Ud fra hvad jeg hørte i dag,
lader det til, alt er tilladt nu.
1:29:41
Folk bliver dummere og dummere, -
1:29:45
- men mere påståelige.
1:29:47
Det er sørgeligt. Nu til dags
er det svært at forestille sig, -
1:29:52
- at nogen ville gøre det,
Coleman følte sig tvunget til.
1:29:57
Bygge hele sit liv op
omkring en løgn.