1:20:31
Du kan gå ind nu.
1:20:40
Jeg vil have Anna tilbage.
- Hun har allerede valgt.
1:20:44
Jeg skylder dig en undskyldning. Da jeg forelskede
mig i hende, ville jeg ikke gøre dig ondt.
1:20:48
Hvor bliver undskyldningen så af?
Fjols.
1:20:52
Jeg undskylder.
1:20:54
Hvis du elsker hende, lader du hende gå.
Så hun kan blive lykkelig.
1:20:57
Hun ønsker ikke lykke.
- Det vil alle da.
1:21:00
Ikke dem, der er depressive.
1:21:02
De vil være ulykkelige. Hvis de var
lykkelige, var de jo ikke længere depressive.
1:21:06
Så måtte de ud i verden og leve.
Og det kan være deprimerende.
1:21:09
Anna er ikke depressiv.
1:21:11
Ikke?
- Jeg elsker hende.
1:21:14
Også jeg.
1:21:15
Hun er gået tilbage til dig
fordi hun har ondt af dig. Du kender hende ikke.
1:21:19
Du elsker hende som en hundejer
elsker sin hund.
1:21:22
Og hunden elsker hundeejeren for
netop det.
1:21:25
Du sårer hende, og vil ikke tilgive hende.
- Selvfølgelig vil jeg tilgive hende. Det har jeg gjort.
1:21:29
Uden tilgivelse er vi barbarer.
1:21:31
Du er ved at drukne i det.
- Du har kun mødt hende p.g.a. mig
1:21:34
Ja, tak.
- Jeres ægteskab er en vits.
1:21:38
Hun har ikke engang sendt skilsmissepapiret
til advokaten.
1:21:41
Jeg er nok ikke så meget
romantisk helt som dig,
1:21:46
men jeg er den, hun har valgt
og hendes valg må vi respektere.
1:21:52
Kommer du i nærheden af hende igen,
dræber jeg dig.