:22:04
Vi beder ikke om noget.
:22:07
Endelig indrømmer I det!
:22:09
Hvis vi bare kunne fjerne
al tvivl om hendes udsagn -
:22:13
- og lære hende at kende, så
ville alle nok se bort fra risikoen.
:22:19
Det kan I. Du sagde det selv:
Ved at leve side om side med hende.
:22:25
Far, hvor lang tid ville det tage
dig at gennemskue hende?
:22:31
En uge? To, måske? Vi kan
vel godt give hende to uger?
:22:38
Og hvis bare én af jer
siger: "Ud!" efter to uger, -
:22:42
- så lover jeg personligt
at sende hende væk.
:22:53
Hvis master Tom synes, det er
det rigtige for os og for byen, -
:22:58
- så er det nok for mig. Nok er han
ung, men han har et godt hjerte, -
:23:04
- og jeg har kendt det så
længe, det har banket.
:23:16
Der blev der ikke sagt mere
ved mødet i missionshuset, -
:23:20
- men man havde besluttet, -
:23:23
- at flygtningen
skulle have to uger.
:23:26
Og man kunne se
sig selv i spejlet og vide, -
:23:30
- at man havde gjort, hvad man
kunne og måske endda mere.
:23:38
Samme eftermiddag tog Tom
Grace med ned ad Elm Street -
:23:43
- for at vise hende
den by, han elskede.
:23:48
Her bor Olivia og June.
June er krøbling.
:23:52
De bor her som et bevis
på min fars frisind.
:23:57
Chuck og Vera har syv børn,
og de hader hinanden.