:55:01
Foråret og forsommeren
var en lykkelig tid for Grace.
:55:06
Martha ringede hver time
og ledte hende, -
:55:10
- så hun kunne være
McKays øjne, -
:55:12
- Bens mor, -
:55:16
- Veras veninde, -
:55:18
- og Bills hjerne.
:55:30
En dag fandt Grace på at træde
på pedalerne til bælgen -
:55:34
- for at fa Martha overtalt
til at spille lidt, -
:55:38
- bare for at tømme bælgen,
så den ikke skulle blive ødelagt.
:55:44
Nu var de stiltiende enige om, -
:55:46
- at nar Grace trådte pedalerne,
behøvede Martha ikke føle skyld.
:55:56
Toms far, den gamle læge, som
hver dag frygtede en ny sygdom, -
:56:02
- og som konstant udsatte sig
selv for simple motoriske prøver, -
:56:06
- matte hun være streng overfor og
fortælle ham, at han intet fejlede.
:56:14
Nu, hvor beboerne havde vedtaget,
at alle skulle give efter evne, -
:56:18
- fik hun løn. Ikke meget,
men nok til at spare op -
:56:22
- til at kunne købe den første
af de syv små figurer, -
:56:27
- der havde stået så længe og
samlet støv i butiksvinduet.
:56:31
Grace drømte om, at hun, med tiden,
ville kunne købe dem alle.
:56:38
Langsomt begyndte de hvide
hænder at ligne et par hænder, -
:56:42
- der kunne have tilhørt hvem
som helst i et landsbysamfund.
:56:47
Tre uger senere flyttede hun
i triumf ind i det hus, -
:56:51
- Tom og Ben havde sat i stand:
Det gamle malmværk.
:56:55
Her stod engang
byens malmknuser, -
:56:58
- men nu var kun det tunge
svinghjul tilbage.